På vej væk

Efter at ha' stået ude ved busstoppested i lidt over er jeg endelig på vej hjem. For 9 dage siden behøvede jeg bare at gå w00 meter fra her og så var jeg hjemme, fuck jeg er glad for at det ikke er sådan mere. Jeg er så glad for at komme væk fra Vedbæk, for... ja hvordan skal jeg sige det... der er 3 hovedgrupper af de typer der bor der (siger der for nu er jeg i Taarbæk) der er: klynkene fraskilte forældre, gamle uhyggelige damer og rige overdrevet lykkelige kerne familier. Og det værste er at de alle sammen helt ligeglade med en. Med mindre man er rig, smuk eller populær og... jeg er ingen af de ting, så jeg føler mig lidt som en skinke sandwich. Alt folk går op i er deres ego, udsende og sociale status. Jeg er så træt af at Vedbæk facaden og endelig er jeg sluppet væk fra den, tag nu i den her bus snakker og griner fremmede mennesker sammen med hinanden, og det er ikke akavet der i mod bare hyggeligt. Nå men jeg skal af nu så hej hej.